Om mig

Hej til jer der kigger med hér på bloggen! Jeg hedder Katrine, jeg er 23 år og læser til pædagog på Roskilde pædagogseminarium - University college Sjælland, med aflsutning i 2010. Jeg skal i udlandspraktik i Auckland, New Zealand fra Februar - August 09. Med på rejsen hiver jeg min dejlige kæreste Nichlas med, der ligesom jeg selv er frisk på at komme ud og uforske nye dele af verden. Jeg skal være i praktik på Wilson School i Auckland, New Zealands nord ø. Det er en special praktikplads, for børn og unge med forskellige former for fysiske handicaps. Mere information følger. Link til praktikstedets hjemmeside: http://www.wilson.school.nz/welcome.php Jeg glæder mig meget til at komme afsted, og håber på at kunne bruge denne blog til at inspirere andre. De bedste hilsner Katrine

onsdag den 7. januar 2009

Efter hjemkomsten

Efter hjemkomsten

Inden hjemrejsen

Inden hjemrejsen

Om kulturen

Om kulturen

Indblik i min hverdag

Indblik i min hverdag

Beskrivelse af mål

Beskrivelse af mål
Katrine Skovbo
Pædagoguddannelsen Roskilde

Pædagogiske mål for praktikken.


1) Jeg vil tilegne mig viden og forståelse om kulturen jeg nu befinder mig i her i New Zealand og pædagogikken på Wilson School.

Hvorfor:
Jeg synes det er vigtigt for mig, at sætte mig ind institutionskulturen på Wilson School, da jeg har valgt en udlandspraktik i stedet for at blive hjemme for at få nye ideer til hvordan man kan praktiserer sin pædagogik. Jeg synes det nyttigt at udnytte andre institutioners gode ideer og forhåbentligt kunne tage rigtig mange nye ideer med hjem til Danmark og mit fremtidige pædagogiske virke. For at forstå den måde praktikinstitutionen er sat sammen på må jeg gør ein indsats for at forstå kulturen hernede.

Hvordan:
Jeg vil forsøge at finde ud af hvordan denne type for institutionskultur er sat sammen på. Derfor vil jeg se om jeg kan få et møde med rektor på skolen og herved hører hende om hvordan skolen er sat sammen, hvordan arbejdet bliver evalueret, hvordan den er finansieret, hvordan lærerne sætter deres undervisning sammen og hvilke krav der er til undervisningen.


2) Jeg vil forsøge at sætte mig ind i den måde man på praktikpladsen arbejder med handleplaner.

Hvorfor:
Det vil jeg gøre fordi jeg oplever at handleplaner har en meget høj værdi i det pædagogiske arbejde på praktikstedet.

Hvordan:
Jeg vil undervejs i praktikforløbet holde møder med min praktikvejleder på skolen. Vi har aftalt at holde møde hver fjortens dag. Jeg vil samtidig deltage i handleplansmøder, hvor lærer, terapeuter og forældre deltager.

3) Jeg vil tilegne mig nye kompetencer indenfor arbejdet med autisme og forsøge at se om jeg kan bygge videre på det pædagogiske arbejder der laves omkring arbejdet på stuen i forhold til verbal og nonverbal kommunikation. (ku det være i et nyt mål?)

Hvorfor:
Da jeg arbejder på en stue hvor tre ud af fem børn er diagnosticeret med Autism spectrum disorder / autisme, finder jeg det relevant at udnytte praktikpladsen i forhold til at tilegne mig viden om arbejdsmetoder og redskaber i henhold til at arbejde med brugergrupper der har autisme. Derudover er der ingen af de fem børn der har et verbalt sprog og vi bruger i det daglige derfor bl.a. tegn og billeder for at understøtte vores i verbale sprog i forhold til at kommuniker med børnene. (Wilson er et godt sted at lære disse ting, da de er specialiserede indenfor området)

Hvordan:
Jeg vil låne bøger på praktikstedets bibliotek der viser håndtegnene for de forskellige ord i tegn til tale (signing på engelsk). Jeg vil tilegne mig de tegn som læreren på stuen bruger når de henvender sig til børnene, samt øge min kunnen efterhånden som flere og flere tegn falder på plads.
Jeg vil søge viden hos lærere der arbejder med signing for at lære andre tegn end dem vi bruger på stuen.
Dernæst vil jeg fokuserer på PECS (Picture Exchange Communication System). En måde hvorpå børn uden verbal tale kan kommunikerer på vha. billeder.
Jeg vil herudover forsøge at få en bredere forståelse og bredere tilgang til arbejdet omrking børn med autisme ved, at besøge andre klasser på praktikstedet og komme ud og se de tre andre skoler der er tilknyttet Wilson (base) school.

Institutionsbeskrivelse

Institutionsbeskrivelse

Inden afrejsen


Jeg vil gerne dele nogle af de tanker og overvejelser jeg har gjort mig omkring udlandspraktik - og forsøge at beskrive hvorfor jeg gerne vil afsted.

Først og fremmest har jeg længe haft en idé om, at jeg gerne ville ud og opleve den store verden, og virkelig forsøge at få det nye møde med en ny kultur helt ind under huden. Jeg har en kæmpe lyst til, at tage væk fra Danmark, rejse ud i verden og se hvad der sker når man pludselig skal stå på egne ben i et helt nyt og fremmed land - på den anden side af Jorden. Jeg kan få et helt sus i maven over at tænke på, at jeg om kun få dage (13 dage!) skal ændre hele min hverdag dræstisk. Det er fedt, det er (nerve)pirende, det er angstprovokerende; Det er noget helt nyt. P.s Jeg kan slet ikke vente!

Udfordringer bliver der en masse af, nogle kan jeg sidde og gætte på nu - og det gør jeg, fordi jeg er ved at blive lidt spændt på det hele. Jeg tænker, at det at tage skridtet og stå i lufthavnen med sine nærmeste bliver rigtig svært. Det blive helt sikkert meget tomt at gå op af trappen til paskontrollen og jeg forestiller mig at man vil fornemme en impuls for at vende om. Når det er sagt er jeg også sikker på, at man vil være sprængfyldt med energi til at gå de forestående nye oplevelse i møde med.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med praktikken - ordene er valgt med omhu, da jeg glæder mig til at være 'i gang', men er lidt spændt på selve opstartsfasen. Jeg stiller mig selv mange spørgsmål omkring hvordan den første dag mon bliver, hvordan tonen er - om jeg kan knække koden og virkelig føle, at jeg er del af dagligdagen ( på en måde jeg gerne vil være det - vil praktikstedet leve op til de forventninger jeg har?). Stemmer mine forventninger overens med hvilke forventninger praktikstedet har til mig? Vil de erfarringer jeg har gjort mig teoretisk og praktisk i Danmark hjælpe mig og vil jeg se mange forskelle eller kunne drage ligheder imellem vores kulturer? Hvordan vil det være at være i praktik på en skole, fremfor på et botilbud hvor jeg sidst havde min praktik? Hvordan med sproget.. vil det blive en barriere? Vil jeg kunne mærke en forskel rent fagligt i min udlandspraktik i forhold til hvis jeg havde valgt at blive i Danmark? - Min største bekymring er, at jeg ikke vil blive en lige så stor del af hverdagen på skolen som jeg tænker mig, at jeg gerne vil være. Jeg er nervøs for om jeg kommer så langt ind under huden på mit nye praktiksted som jeg gør mig forhåbninger om. Jeg gør mig store forventninger, uvisheden spiller tit en et pus.. Jeg glæder mig virkelig til at få skrevet første side på dette nye eventyr!

Jeg tror det, at rejse ud giver en muligheden for, at se sin egne værdier og normer på en ny måde. Jeg forestiller mig at mange af de ting jeg vil opleve bliver sat i relief i forhold til 'hvordan vi gør det derhjemme i Danmark'. Jeg tror virkelig det vil tage et godt stykke tid før man ligger det fra sig, man tager med hjemmefra - ja jeg går faktisk ud fra at det kun bliver muligt i et begrænset omfang. Jeg håber selvfølgelig på, at jeg vil kunne ligge det fra mig. Mit mål er, at prøve at være en åben bog - et friskt blad. Jeg tager afsted med de bedste intentioner om , at lære noget nyt og prøve at forstå, om ikke andet ihvertilfældet sætte mig ind i en ny kultur, med hvad det så måtte indebære.

Jeg kommer helt sikkert til at savne min famillie og venner derhjemme, men det vil jeg slet ikke begynde at skrive om hér, for det ved de godt. Det kan godt gøre mig lidt usikker. Det bliver rigtig 'mærkeligt' (ord dækker ligesom ikke rigtig altid vel..) at være så langt væk fra dem; Man kan hvist nærmest ikke rigtig komme længere væk.

Nu tikker uret, tiden nærmer sig, der er snart afgang! - Jeg glæder mig til mit møde med New Zealand, dets befolkning, kultur, den fantastiske natur, og alle de mange ting man ikke kan planlægge - det er de ting jeg tror man kommer til at sætte aller størst pris på. De ting der vil bundfæstes i ens ærindring.

Faglige krav

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes

A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …


B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering


C: Beskriv dine mål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?


D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?


E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.


F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?


G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet


H: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.