Jeg vil gerne dele nogle af de tanker og overvejelser jeg har gjort mig omkring udlandspraktik - og forsøge at beskrive hvorfor jeg gerne vil afsted.
Først og fremmest har jeg længe haft en idé om, at jeg gerne ville ud og opleve den store verden, og virkelig forsøge at få det nye møde med en ny kultur helt ind under huden. Jeg har en kæmpe lyst til, at tage væk fra Danmark, rejse ud i verden og se hvad der sker når man pludselig skal stå på egne ben i et helt nyt og fremmed land - på den anden side af Jorden. Jeg kan få et helt sus i maven over at tænke på, at jeg om kun få dage (13 dage!) skal ændre hele min hverdag dræstisk. Det er fedt, det er (nerve)pirende, det er angstprovokerende; Det er noget helt nyt. P.s Jeg kan slet ikke vente!
Udfordringer bliver der en masse af, nogle kan jeg sidde og gætte på nu - og det gør jeg, fordi jeg er ved at blive lidt spændt på det hele. Jeg tænker, at det at tage skridtet og stå i lufthavnen med sine nærmeste bliver rigtig svært. Det blive helt sikkert meget tomt at gå op af trappen til paskontrollen og jeg forestiller mig at man vil fornemme en impuls for at vende om. Når det er sagt er jeg også sikker på, at man vil være sprængfyldt med energi til at gå de forestående nye oplevelse i møde med.
Jeg glæder mig meget til at komme i gang med praktikken - ordene er valgt med omhu, da jeg glæder mig til at være 'i gang', men er lidt spændt på selve opstartsfasen. Jeg stiller mig selv mange spørgsmål omkring hvordan den første dag mon bliver, hvordan tonen er - om jeg kan knække koden og virkelig føle, at jeg er del af dagligdagen ( på en måde jeg gerne vil være det - vil praktikstedet leve op til de forventninger jeg har?). Stemmer mine forventninger overens med hvilke forventninger praktikstedet har til mig? Vil de erfarringer jeg har gjort mig teoretisk og praktisk i Danmark hjælpe mig og vil jeg se mange forskelle eller kunne drage ligheder imellem vores kulturer? Hvordan vil det være at være i praktik på en skole, fremfor på et botilbud hvor jeg sidst havde min praktik? Hvordan med sproget.. vil det blive en barriere? Vil jeg kunne mærke en forskel rent fagligt i min udlandspraktik i forhold til hvis jeg havde valgt at blive i Danmark? - Min største bekymring er, at jeg ikke vil blive en lige så stor del af hverdagen på skolen som jeg tænker mig, at jeg gerne vil være. Jeg er nervøs for om jeg kommer så langt ind under huden på mit nye praktiksted som jeg gør mig forhåbninger om. Jeg gør mig store forventninger, uvisheden spiller tit en et pus.. Jeg glæder mig virkelig til at få skrevet første side på dette nye eventyr!
Jeg tror det, at rejse ud giver en muligheden for, at se sin egne værdier og normer på en ny måde. Jeg forestiller mig at mange af de ting jeg vil opleve bliver sat i relief i forhold til 'hvordan vi gør det derhjemme i Danmark'. Jeg tror virkelig det vil tage et godt stykke tid før man ligger det fra sig, man tager med hjemmefra - ja jeg går faktisk ud fra at det kun bliver muligt i et begrænset omfang. Jeg håber selvfølgelig på, at jeg vil kunne ligge det fra mig. Mit mål er, at prøve at være en åben bog - et friskt blad. Jeg tager afsted med de bedste intentioner om , at lære noget nyt og prøve at forstå, om ikke andet ihvertilfældet sætte mig ind i en ny kultur, med hvad det så måtte indebære.
Jeg kommer helt sikkert til at savne min famillie og venner derhjemme, men det vil jeg slet ikke begynde at skrive om hér, for det ved de godt. Det kan godt gøre mig lidt usikker. Det bliver rigtig 'mærkeligt' (ord dækker ligesom ikke rigtig altid vel..) at være så langt væk fra dem; Man kan hvist nærmest ikke rigtig komme længere væk.
Nu tikker uret, tiden nærmer sig, der er snart afgang! - Jeg glæder mig til mit møde med New Zealand, dets befolkning, kultur, den fantastiske natur, og alle de mange ting man ikke kan planlægge - det er de ting jeg tror man kommer til at sætte aller størst pris på. De ting der vil bundfæstes i ens ærindring.
Først og fremmest har jeg længe haft en idé om, at jeg gerne ville ud og opleve den store verden, og virkelig forsøge at få det nye møde med en ny kultur helt ind under huden. Jeg har en kæmpe lyst til, at tage væk fra Danmark, rejse ud i verden og se hvad der sker når man pludselig skal stå på egne ben i et helt nyt og fremmed land - på den anden side af Jorden. Jeg kan få et helt sus i maven over at tænke på, at jeg om kun få dage (13 dage!) skal ændre hele min hverdag dræstisk. Det er fedt, det er (nerve)pirende, det er angstprovokerende; Det er noget helt nyt. P.s Jeg kan slet ikke vente!
Udfordringer bliver der en masse af, nogle kan jeg sidde og gætte på nu - og det gør jeg, fordi jeg er ved at blive lidt spændt på det hele. Jeg tænker, at det at tage skridtet og stå i lufthavnen med sine nærmeste bliver rigtig svært. Det blive helt sikkert meget tomt at gå op af trappen til paskontrollen og jeg forestiller mig at man vil fornemme en impuls for at vende om. Når det er sagt er jeg også sikker på, at man vil være sprængfyldt med energi til at gå de forestående nye oplevelse i møde med.
Jeg glæder mig meget til at komme i gang med praktikken - ordene er valgt med omhu, da jeg glæder mig til at være 'i gang', men er lidt spændt på selve opstartsfasen. Jeg stiller mig selv mange spørgsmål omkring hvordan den første dag mon bliver, hvordan tonen er - om jeg kan knække koden og virkelig føle, at jeg er del af dagligdagen ( på en måde jeg gerne vil være det - vil praktikstedet leve op til de forventninger jeg har?). Stemmer mine forventninger overens med hvilke forventninger praktikstedet har til mig? Vil de erfarringer jeg har gjort mig teoretisk og praktisk i Danmark hjælpe mig og vil jeg se mange forskelle eller kunne drage ligheder imellem vores kulturer? Hvordan vil det være at være i praktik på en skole, fremfor på et botilbud hvor jeg sidst havde min praktik? Hvordan med sproget.. vil det blive en barriere? Vil jeg kunne mærke en forskel rent fagligt i min udlandspraktik i forhold til hvis jeg havde valgt at blive i Danmark? - Min største bekymring er, at jeg ikke vil blive en lige så stor del af hverdagen på skolen som jeg tænker mig, at jeg gerne vil være. Jeg er nervøs for om jeg kommer så langt ind under huden på mit nye praktiksted som jeg gør mig forhåbninger om. Jeg gør mig store forventninger, uvisheden spiller tit en et pus.. Jeg glæder mig virkelig til at få skrevet første side på dette nye eventyr!
Jeg tror det, at rejse ud giver en muligheden for, at se sin egne værdier og normer på en ny måde. Jeg forestiller mig at mange af de ting jeg vil opleve bliver sat i relief i forhold til 'hvordan vi gør det derhjemme i Danmark'. Jeg tror virkelig det vil tage et godt stykke tid før man ligger det fra sig, man tager med hjemmefra - ja jeg går faktisk ud fra at det kun bliver muligt i et begrænset omfang. Jeg håber selvfølgelig på, at jeg vil kunne ligge det fra mig. Mit mål er, at prøve at være en åben bog - et friskt blad. Jeg tager afsted med de bedste intentioner om , at lære noget nyt og prøve at forstå, om ikke andet ihvertilfældet sætte mig ind i en ny kultur, med hvad det så måtte indebære.
Jeg kommer helt sikkert til at savne min famillie og venner derhjemme, men det vil jeg slet ikke begynde at skrive om hér, for det ved de godt. Det kan godt gøre mig lidt usikker. Det bliver rigtig 'mærkeligt' (ord dækker ligesom ikke rigtig altid vel..) at være så langt væk fra dem; Man kan hvist nærmest ikke rigtig komme længere væk.
Nu tikker uret, tiden nærmer sig, der er snart afgang! - Jeg glæder mig til mit møde med New Zealand, dets befolkning, kultur, den fantastiske natur, og alle de mange ting man ikke kan planlægge - det er de ting jeg tror man kommer til at sætte aller størst pris på. De ting der vil bundfæstes i ens ærindring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar