Om mig

Hej til jer der kigger med hér på bloggen! Jeg hedder Katrine, jeg er 23 år og læser til pædagog på Roskilde pædagogseminarium - University college Sjælland, med aflsutning i 2010. Jeg skal i udlandspraktik i Auckland, New Zealand fra Februar - August 09. Med på rejsen hiver jeg min dejlige kæreste Nichlas med, der ligesom jeg selv er frisk på at komme ud og uforske nye dele af verden. Jeg skal være i praktik på Wilson School i Auckland, New Zealands nord ø. Det er en special praktikplads, for børn og unge med forskellige former for fysiske handicaps. Mere information følger. Link til praktikstedets hjemmeside: http://www.wilson.school.nz/welcome.php Jeg glæder mig meget til at komme afsted, og håber på at kunne bruge denne blog til at inspirere andre. De bedste hilsner Katrine

onsdag den 7. januar 2009

Beskrivelse af mål

Beskrivelse af mål
Katrine Skovbo
Pædagoguddannelsen Roskilde

Pædagogiske mål for praktikken.


1) Jeg vil tilegne mig viden og forståelse om kulturen jeg nu befinder mig i her i New Zealand og pædagogikken på Wilson School.

Hvorfor:
Jeg synes det er vigtigt for mig, at sætte mig ind institutionskulturen på Wilson School, da jeg har valgt en udlandspraktik i stedet for at blive hjemme for at få nye ideer til hvordan man kan praktiserer sin pædagogik. Jeg synes det nyttigt at udnytte andre institutioners gode ideer og forhåbentligt kunne tage rigtig mange nye ideer med hjem til Danmark og mit fremtidige pædagogiske virke. For at forstå den måde praktikinstitutionen er sat sammen på må jeg gør ein indsats for at forstå kulturen hernede.

Hvordan:
Jeg vil forsøge at finde ud af hvordan denne type for institutionskultur er sat sammen på. Derfor vil jeg se om jeg kan få et møde med rektor på skolen og herved hører hende om hvordan skolen er sat sammen, hvordan arbejdet bliver evalueret, hvordan den er finansieret, hvordan lærerne sætter deres undervisning sammen og hvilke krav der er til undervisningen.


2) Jeg vil forsøge at sætte mig ind i den måde man på praktikpladsen arbejder med handleplaner.

Hvorfor:
Det vil jeg gøre fordi jeg oplever at handleplaner har en meget høj værdi i det pædagogiske arbejde på praktikstedet.

Hvordan:
Jeg vil undervejs i praktikforløbet holde møder med min praktikvejleder på skolen. Vi har aftalt at holde møde hver fjortens dag. Jeg vil samtidig deltage i handleplansmøder, hvor lærer, terapeuter og forældre deltager.

3) Jeg vil tilegne mig nye kompetencer indenfor arbejdet med autisme og forsøge at se om jeg kan bygge videre på det pædagogiske arbejder der laves omkring arbejdet på stuen i forhold til verbal og nonverbal kommunikation. (ku det være i et nyt mål?)

Hvorfor:
Da jeg arbejder på en stue hvor tre ud af fem børn er diagnosticeret med Autism spectrum disorder / autisme, finder jeg det relevant at udnytte praktikpladsen i forhold til at tilegne mig viden om arbejdsmetoder og redskaber i henhold til at arbejde med brugergrupper der har autisme. Derudover er der ingen af de fem børn der har et verbalt sprog og vi bruger i det daglige derfor bl.a. tegn og billeder for at understøtte vores i verbale sprog i forhold til at kommuniker med børnene. (Wilson er et godt sted at lære disse ting, da de er specialiserede indenfor området)

Hvordan:
Jeg vil låne bøger på praktikstedets bibliotek der viser håndtegnene for de forskellige ord i tegn til tale (signing på engelsk). Jeg vil tilegne mig de tegn som læreren på stuen bruger når de henvender sig til børnene, samt øge min kunnen efterhånden som flere og flere tegn falder på plads.
Jeg vil søge viden hos lærere der arbejder med signing for at lære andre tegn end dem vi bruger på stuen.
Dernæst vil jeg fokuserer på PECS (Picture Exchange Communication System). En måde hvorpå børn uden verbal tale kan kommunikerer på vha. billeder.
Jeg vil herudover forsøge at få en bredere forståelse og bredere tilgang til arbejdet omrking børn med autisme ved, at besøge andre klasser på praktikstedet og komme ud og se de tre andre skoler der er tilknyttet Wilson (base) school.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar